Tilbage i 1996 startede Niels Ole Ellegaard revisionsfirmaet af samme navn, og siden da er det gået slag i slag med at løse regnskabs- og revisionsopgaver for kunder i hele københavnsområdet. Niels Ole Ellegaard selv har trukket sig tilbage og overladt posten som registreret revisor til Hakan Keser, der driver forretningen videre i samme ånd som Niels Ole.
Hos Revisionsfirmaet Niels Ole Ellegaard har alle medarbejdere end bred erfaring, og derfor spreder vores kundeportefølje sig over mange forskellige brancher – og der er også plads til dig.
Vores kunder er primært placeret i København, København V og på Frederiksberg, og du skal ikke tøve med at kontakte os, hvis du mangler professionel hjælp til den økonomiske side af din virksomhed – her er plads til alle.
En revisor kan være behjælpelig med mange forskellige ting inden for økonomi, og hos Revisionsfirmaet Niels Ole Ellegaard beskæftiger vi os primært med bogføring, budgettering, selvangivelser samt moms- og årsregnskab, ligesom vi tilbyder vejledning i forbindelse med selskabsstiftelse, generel økonomisk rådgivning og hjælp til at håndtere dine moms- og skattesager.
Den helt store fordel ved at have en fast revisor er, at du får en sparringspartner, der kender din virksomhed og forstår din forretning, så du kan få målrettet rådgivning. Samtidig frigiver du både energi og ansvar, når du overlader regnskabet til en professionel revisor, så du i stedet kan fokusere på det, der er vigtigst for dig – nemlig at drive og udvikle din forretning.
Prisen for en revisor svinger meget fra virksomhed til virksomhed, men hos Revisionsfirmaet Niels Ole Ellegaard har vi valgt at placere os i den konkurrencedygtige ende af prisskalaen, så både små og mellemstore virksomheder har råd til professionel hjælp.
Den gode pris sker ikke på bekostning af kvaliteten, da vi altid har fokus på de små detaljer uden at miste overblikket. Vi går ikke på kompromis, og vi løser altid vores opgaver til punkt og prikke.
Vil du have et gratis og uforpligtende tilbud på revision, er du velkommen til at ringe på tlf. 33 13 20 20 eller sende en mail via vores kontaktformular.